Uge 43 er ved at være slut og jeg runder en hektisk uge af med lidt afslapning. Det regner udenfor, så jeg har sat mig med en god bog. Månedens bog er Alexa Chung's nye bog "It". Bogen er ikke alene en hver fashionistas bibel, den har også lige størrelsen og udseendet til at have med på farten .
Denne bog indeholder mange af Alexa Chung's egne billeder og afspejler på sin helt egen måde et liv i billeder. Det er ikke en selvbiografi, nærmere en samling af erindringer. Alexa Chung har valgt at dele ud af den inspiration, der ligger til grund for den stil, der har gjort hende verdenskendt.
Hun beskriver sine møder med de største designere/personligheder, hvordan man tager de bedste selfies og ikke mindst giver hun gode råd til, hvordan man griber kunsten at klæde sig på an. Vi har ventet på en bog som denne i lang tid og kan kun anbefale jer at læse den!!! God fornøjelse!
- Amalie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar