tirsdag den 5. november 2013

STREET VIEW

Vi er igen i dag taget på jagt efter en person på gaden, der på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Vi er på udkig efter nye stilarter og unikke items i vores søgen på dagens Street View. 

Vi igangsatte vores eftersøgning på Aarhus Universitet - stedet hvor mange typer, personligheder og nationer mødes under samme tag. Vi stødte her på Mai som er studerende på Nordisk.

Mai har i dag valgt at iklæde sig denne smukke Margit Brandt sweater. Skønheden har hun købt på lagersalg til kun 180kr.!!! Så husk at holde øje med lagersalg! Det kan virkelig betale sig! Kom i god tid og gør et kup! 
Mai arbejder ved siden af studiet som model og har blandt andet været at finde på catwalken til Copenhagen Fashion Week! Igennem sit arbejde har Mai fået blik for det specielle og netop dette ses tydeligt i Margit Brandt sweateren i en lys grå farve med bælte i taljen og en påsyet blondekant for neden.    

Her på bloggen elsker vi den! Gør som Mai og bliv set! - Det handler om at være hurtigt ude, når det drejer sig om lagersalg!

- Amalie & Rikke 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar