onsdag den 18. juni 2014

IN LOVE WITH PEARLS

Jeg tilbragte min mandag på Strøget i København og udbyttet var særdeles tilfredsstillende! Ét af købene var en smuk perlehalskæde fra Zara - en halskæde jeg havde set første gang i London i marts, og siden har fortrudt jeg ikke købte. Den er meget enkel og stilren og vil i ægte Chanel stil pryde sommerens garderobe:


Jeg havde i forvejen det fine perlesæt, bestående af øreringe og ring, fra Erbs, som jeg købte i én af mine ynglingsbutikker - den helt unikke 1.Floor i Horsens, til kun 130,- per del. 


Halskæden fra Zara koster kun 129,- så alle kan være med på perletrenden! 


For at fuldende sættet har jeg valgt at sætte det sammen med et meget enkelt guldarmbånd fra H&M, mit smukke Tommy Hilfiger guldur og to unikke guldringe fra D&G!


Her på bloggen ELSKER vi perler og guld! Gør I?


- Rikke & Amalie 

fredag den 13. juni 2014

I'M BACK - THIS WAS MY HIDING PLACE

Nu er jeg endelig tilbage efter flere måneders eksaminer! 4. Semester på Nordisk er vel overstået og jeg har nu sommerferie! 
Jeg har pænt sagt været total isoleret på mit kontor den seneste tid og derfor har søde Rikke været god til at tage over her på bloggen.

Når min hjerne skal arbejde kreativt behøver jeg absolut ro og orden omkring mig. Jeg vil derfor give jer et indblik i, hvor jeg har boet de sidste 2,5 måned: - på mit kontor!


Dette er mit lille arbejdshjørne - Et roligt miljø, hvilket er super vigtigt! Elsker min Kartell-stol! - den er smuk og god at sidde i. Denne stol var det første møbel jeg købte til min lejlighed! Globussen er en gave fra mine forældre og den har altid og vil altid følge mig, hvorend jeg bor. Det lille billede er et af de postkort man får med når man køber bladet BOLIG. Bladbunken ved siden af planten er en-ottendedel af alle de ELLE-blade jeg har liggende rundt omkring. - Jeg ELSKER mit lille hjørne!!! 


I en af mine mange skriveblokader fandt jeg på at udskifte det billede jeg havde på væggen. Det nye "W for WORK" billede har jeg fundet og printet ud fra nettet. Man kan selv vælge farve og tryk/indhold. KLIK HER for at lave dit eget personlige billede!!! 


Men nu er jeg i hvert fald ved tasterne igen og glæder mig meget til at komme igang på bloggen! Vi læses<3



- Amalie 

tirsdag den 27. maj 2014

HAN KJØBENHAVN

Jeg er faldet helt pladask for solbriller fra Han Kjøbenhavn. Jeg elsker de forskellige fede og lidt specille designs, og så er det ret god kvalitet. De sidder virkelig godt på hovedet, og så er der en del forskellige designs at vælge i mellem. Solbrillerne ligger til 1000 kr,hvilket jeg synes, er okay for et par fede og lækre solbriller. 







Jeg skal i hvert fald have fingrene i sådan et lækkert par i sommerferien! 

// Rikke

mandag den 26. maj 2014

FASHION KARNEVAL

Som sagt har jeg jo været til karneval i Aalborg denne weekend, hvilket var enormt sjovt! Jeg synes virkelig, at der var rigtig mange fine og sjove kostumer i år, og eftersom at temaet var "tidens trend", var der også mange gode bud på fashion igennem tiderne.
I vores gruppe var 20'erne og harem style et stort hit, og der havde endda også sneget sig en rødhætte ind :) 
Derudover havde vi også fire rock'n'roll drenge med i banden, og det var fashion på højt plan! 






Kønt eller ej, så havde vi et fantastisk karneval, og vi tager den igen næste år! 

// Rikke

torsdag den 15. maj 2014

KARNEVAL 2014

Nu er det endelig ved at være tid til Aalborg Karneval, hvilket er en af mine ynglings fester hver eneste år. Mine efterskole veninder og jeg har en fast tradition med at tilbringe denne dag sammen. Et par af pigerne bor i Aalborg, så os fra Aarhus og København, rejser mod det nordjyske om fredagen. Fredagen bruger vi på at snakke og hygge, og vi forsøger at komme forholdsvis tidligt i seng. Lørdag starter omkring kl. 07.00, og det er fast tradition, at man vågner på et morgen shot. Så skal hår, make-up og kostumer gøres klar, og ved en 08.30 tiden kommer en masse andre af Aalborg pigernes venner til morgenfest. Vi spiser morgenmad sammen, drikker og fester lige indtil at vi skal hen til optoget, og så flyder festen ellers resten af dagen.   
I år er temaet "Tidens trends", og jeg elsker det tema! Jeg tror faktisk, at det er første år, at jeg følger temaet. Mit ynglings årti er 20'erne, og jeg har tit tænk på, hvor fedt det må have været at være Charleston pige. På næste lørdag indfrier jeg denne lille drøm, og jeg er sikker på at vildt sjovt!
Ses vi?   





// Rikke


tirsdag den 13. maj 2014

THE MAN OF FASHION

Manden som du stort set aldrig ser uden lækre solbriller og handsker  er indbegrebet af fashion, og er desuden også kendt som en "workaholic"


Karl Lagerfeld er født i Hamborg i 1938 ifølge ham selv, andre kilder mener dog, at han er født i 1933. Som teenager flyttede han med sin mor til Paris, og i 1954 modtog han den første pris fra International Wool Secretariat for et frakke design. Efterefter kom han tre år i lære hos Pierre Balmin og derefter blev han kunsterisk leder ved Jean Patou. I 1963 blev han freelance designer, men samme år blev han chef designer hos Chloé (1963-83), hvilket han også blev igen fra 1993-97.




Siden 1965 har han desuden designet pels kollektioner for det italienske modehus Fendi, og i 2004 lavede han en ready-to-wear masse kollektion for det svenske H&M
I 1983 blev Karl Lagerfeld chef designer for det franske Chanel, som  havde mistet sin glød, da stifteren Coco Chanel døde i 1971. Mange var bange for, at Chanel aldrig ville blive det samme igen, men det modbeviste den tyske modeskaber hurtigt.


Lagerfeld viderførte modehusets traditionelle klassiske stil, men henvendte sig nu mod det yngre publikum ved at mikse det traditionelle med forskellige materialer og et mere sexet look.

Han har igennem tiden delt sit store talent imellem haute couture (High fashion) og prêt-à-porter (Ready-to-wear), og er desuden kendt for hans provokerende udtalelser og sin excentriske optræden i hans markedsføring. 


Til sidst vil jeg vise jer denne clutch, som jeg er blevet vildt forelsket i. Den er fra Karl Lagerfelds eget design, og kan bl.a. købes i Magasin for 4000 kr. Både designet og kvaliteten på denne clutch er i top, og det gør lidt ondt, når man skal sætte den ned igen og gå videre igen! 


// Rikke
     


onsdag den 7. maj 2014

NEW IN // BLACK AND WHITE

I går fandt jeg denne lækre blazer i Salling fra Just Female, som jeg slet ikke kunne stå for. Jeg elsker oversize blazere i tyndt stof ligesom denne. Desuden er jeg ret vild med at den er hvid med sorte prikker - det gør den lidt sjov. Derudover er der også små skulderpuder, hvilket også er en sjov detalje. Jakken koster 600 kr, og er det hele værd! 




Jeg beklage den dårlige kvalitet af billederne!

// Rikke

torsdag den 1. maj 2014

NIKE WANTIESS



Jeg er langt om længe kommet ind i en rigtig god træningsperiode på trods af, at jeg har døjet rigtig meget med småskader i håndleddene og hoftebøjerne. Selvom man ikke går ned i fitness centeret for at se godt ud, så er det alligevel rart, at have noget ordentligt tøj på, som man føler sig godt tilpas i. 
Jeg ville være rigtig glad, hvis jeg kunne trække i det her sæt, når jeg senere i dag, skal igang med min daglige workout! Specielt skoene er jeg helt forgabte i, men prisen er dog lidt voldsom.

Sports bh HER, Tights HER, Tank top HER, Sko HER


// Rikke

onsdag den 30. april 2014

TIP OF THE DAY


For lidt tid siden skrev jeg et indlæg om mine fantastiske hårprodukter fra REDKEN. Hvis nogle af jer kunne have lyst til at prøve disse produkter, er der i dag 50% på stort set alle produkter fra REDKEN inde på Nicehairs hjemmeside! Det er virkelig nogle gode penge at spare på så lækre produkter. 
Jeg har selv krøller, men hvis jeg ikke bruger ordentlige produkter, så klasker mit hår fuldstændig sammen. Jeg er lige løbet tør for min shampoo og balsam fra REDKEN, og har derfor været nødt til at vaske mit hår i almindelige produkter. MEN aldrig igen! Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kunne mærke så stor forskel, men det kan jeg virkelig. 




// Rikke






mandag den 28. april 2014

HENA WITH A PRINCESS

Fredag aften var jeg til Hena fest ved min venindes søster i Randers. Det var en fantastisk flot aften, men også en utrolig spændende aften for mig, som aldrig har deltaget i noget lignende. Jeg var helt overvældende over de smukke kjoler som bruden og hendes søstre bar. Det var jo en ren prinsesse fest, og man fik selv helt løst til at holde en lignende fest. Der var ikke andet end fest, glæde og skønhed, og jeg havde aldrig troet af kædedans kunne være så hyggeligt.  








Så bliver det ikke meget smukkere!

// Rikke


fredag den 25. april 2014

HEALTHY CANDY

Selvom vi normalt ikke har madopskrifter her på bloggen, så bliver jeg simpelthen nødt til at dele disse lækre salt mandler med jer. Jeg er den største slikmund, men prøver ligesom mange andre, at blive bikiniklar. Derfor forsøger jeg at skifte sukkeret ud med lækre ting som nødder. Jeg synes dog hurtigt, at helt almindelige nødder bliver kedelige, og så er de ret dyre. Et lille tip er, at hvis du alligevel skal en tur til grænsen, så kan det godt betale sig at købe mandler med hjem. Jeg købte 1,5 kg, for 100 kr, så det er billigere end i Danmark. Disse salt mandler er hurtig og nemme og lave, og så har man også en god værtindegave.  




Opskriften lyder:
0,5 liter vand 
ca. 125 gram salt 
og ca.  0,3 kg mandler
Saltet hældes i vandet, og der tændes for blusset. Når saltet er opløst slukkes blusset, og mandlerne hældes i. Efter 20 min hældes vandet fra, og mandlerne hældes over på en bageplade. De ristes ved 180 grader i omkring 5 min, men du kan også tage dem ud, når du de dufter dejligt, som de skal. 
Godfornøjelse!

// Rikke


onsdag den 23. april 2014

JEANNE LANVIN

Vi kender alle sammen det luksuriøse label, men var du klar over, at Lanvin er det ældste fashion house i hele verden? 

Da den unge Jeanne Lanvin var 15 år gammel tog hun et job hos en skrædder, for at forsørge hendes seks yngre søskende. I 1890 lejede hun to rum i Paris, hvor hun i første omgang lavede hatte. Datidens børnetøj sagde ikke Lanvin meget, så derfor begyndte hun at sy tøj til hendes yngste datter Marguerite. Dette medførte at når hun gik med hendes datter igennem gaderne, stoppede folk hende, og spurgte hende, hvor hun havde disse farvrige løse kjoler fra, som hendes datter bar. Dette resulterede i en strøm af kommisioner. Da hun lånte 300 francs lancerede hun hendes fashion line "Enfant" og "Jeune Fille". Farver, materiale og broderi ændrede sig i denne collection, men silhuetten i designet forblev den samme - En tætsiddende top med et fluffy/struttende skørte sat lavt på hofterne (kendt i dag som robe de style). 


I 20'erne var Lanvins collection til kvinder det mest omdiskuterede i Paris. Det var kjoler i blødt stof, flerlags elegante snit og en dristig brug af farver.


I 1926 lancerede hun hendes første collection til mænd, og 1946 døde Jeanne Lanvin i Paris. Efter Lanvins død har forskellige designer været indeover det luksuriøse fashion house - bl.a. Marie-Blanche (lanvins datter - tidligere Marguerite (1946)), Giorgio Armani (1989)og Claude Montana (1990). Men det var kun Alber Elbaz (ansvarlig for kvinde collectionen siden 2001) og Lucas Ossendrijver (ansvarlig for mande collectionen siden 2006), som har formået at bringe Lanvin tilbage i blandt de største fashion houses i verden.    





- Rikke

 

fredag den 18. april 2014

PICTURES FROM MY HOME

Vi er langt om længe ved at komme på plads i vores lejlighed, dog mangler vi stadigvæk lidt. Vi valgte at skifte alle vores møbler ud, hvilket godt kan tage lidt tid på en SU.
Som i har kunnet se på bloggen, elsker jeg at gå i krig med DIY projekter, hvilket vores lejlighed også bærer præg af. Heldigvis har min kæreste efterhånden fået tiltro til, at jeg ikke er helt galt på den.
Her får i et lille indblik i hvor langt vi efterhånden er kommet i vores lille hjem, og så får i endnu flere når vores hvide Eames stole ankommer.   







- Rikke