Det har taget mig utrolig lang tid, at finde et produkt, som jeg inderligt har været glad for.
Men men men. Lang om længe har jeg endelig fundet det produkt, som er perfekt for mig. Redken Curvaceous er mit hårs bedste ven! Jeg har krøller og denne serie formår, at forme mine krøller i bløde smukke krøller. Dermed er jeg sluppet af med mine krusede krøller uden at bruge flere timer på mit hår om dagen.
Jeg har købt en shampoo, conditioner og en creme-serum, som jeg bruger inden jeg føntørrer mit hår. (Den kan dog også bruges i tørt hår.) Hvis man bliver ved med at arbejde creme-serumen (Full Swirl) ind i håret, kan man stort set ikke se, at man har brugt et styling produkt, og håret føles og ser helt naturligt ud. Det er intet mindre end et fantastisk produkt, som jeg vil anbefale til alle med krøller.
Som alle andre gode hårprodukter, betaler man også en pæn pris for disse produkter. For mig er mit hår ligeså vigtigt som mit ansigt, som jeg plejer dagligt. Der er ikke noget værre end et hår der ser dødt, slidt og kruset ud. Det er trods alt noget af det første man ser. Shampoo 185 kr, conditioner 199 kr og creme-serum 240 kr.
Psst .. Lige nu har de 3 produkter for 2 pris i Stylebox, hvor du bl.a. kan købe disse lækre produkter fra Redken.
- Rikke & Amalie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar